Histamin er et signalstof eller budbringerstof med mange virkninger i kroppen. Blandt andet stimulerer histamin dannelsen af mavesyre, det spiller af afgørende rolle ved allergi, hvor det kan udløse astma og nældefeber, og det er et vigtigt signalstof i centralnervesystemet.
Foruden den dannelse af histamin, der sker i kroppen, kan vi også få histamin udefra med vores mad. Dette histamin kan medføre meget ubehagelige reaktioner, hvis det ikke bliver nedbrudt i tarmslimhinden. det sker ved hjælp af enzymet DAO, di-amino-oxidase.
Mangler man DAO, vil man kunne få kraftige histaminreaktioner, når man spiser noget med meget histamin. Rødvin, champagne, salami, ost, sauerkraut og fisk har et særlig stort indhold af histamin. Især tun, makrel og sardin. Frisk fisk indeholder dog intet eller meget lidt histamin.
DAO-aktiviteten kan også hæmmes af lægemidler (smertestillende, blodtryksmidler, antibiotika, astmamedicin) og alkohol.
De reaktioner, der kan komme, er for eksempel mavesmerter, meget luft i maven, diaré, forstoppelse, migræne, rindende næse, nældefeber (elveblest), svimmelhed, psykiske ændringer, lavt blodtryk og svimmelhed.
Er man følsom for histamin, er det bedst at undgå fødevarer med et stort indhold af histamin, og man kan støtte sin DAO enzymfunktion ved hjælp af DAOPURE.
Hentet fra Radiodoktoren i Danmark
I tillegg vil jeg tilføre: Man må arbeide for å øke toleransen i tarmen ved å spise sunn og naturlig, næringsrik kost samt ta kosttilskudd i samarbeid med en dyktig ernæringsterapeut/lege.
Det er viktig å ikke legge ut på denne veien med diett o.l. uten etter samtale med lege og terapeut som kan mye om biogenaminintoleranse (herunder histaminintoleranse).
En god start er også å spise mye grønnsaker (som tåles) for det er det som leger tarmen. Det er en god leveregel for alle vil jeg tro – sånn til forebygging altså !! Mette